Anerkendelse eller genkendelse ?

“At Facebook er et redskab til selviscenesættelse er imidlertid for længst  blevet erkendt og accepteret af brugerne.Det ligger i tiden, at det er helt i orden. Vi lever i en X-faktor-tid, og vi  går alle rundt og venter på, at netop vores X skal blive opdaget og trukket  frem af de skjulte talenters skuffe.

Vi optræder, sætter os selv og vores familie og venner i scene, skaber vores  liv – i stedet for blot at leve det. Og vi oplever ingen modsætning her.  Faktisk bliver vores liv måske først til, når vi sætter det lidt i scene. Vi  lever når vi optræder. Vi er når vi ses. ” citat fra Politikken.dk

Der var en gang for længe siden i et lille land kaldet Danmark noget der hed anerkendelse. Vi hungrede efter den… savlede lige frem efter den, når vi kunne ane at vi kunne slå vores små tykke friture-belagte hænder i den. Anerkendelse for vores person, vores selv. De sidste få af arten “anerkendelse” vil snart uddø for menneskehedens hånd.

Et andet begreb er opstået som erstatning for anerkendelse. En discount-udgave, der aldrig helt smager som den ægte vare, men lidt af plastik, hvis du spørger mig….. GENKENDELSE.

15 minutes of fame = genkendelse… det er det, de fleste vil have. Det er alfa og omega for at du er være nogen & noget. Lige meget om man skal give afkald på sine værdier, sin sjæl & sin personlighed, så skal man edderbroderme ha’ den. Big Brother, Paradise Hotel, De Unge Mødre & the list just goes on & on… Man vil gøre alt for fame – måske mangler overvejelserne blot omkring hvor meget fortune, der venter i den anden ende af den endeløse reality-tunnel ? Det er jo nemlig sådan, at de af os, der sidder helt ude på kanten af sofaen klistret til skærmen ikke ofrer jer any time of day hvis ikke i netop sælger ud.

Vi vil forarges !  Men vi vil ikke være ved det. Blade som “Se og Hør” kritiserer vi højlydt. “Nej, nej, nej – nu har de igen lagt på lur og taget billeder af en eller anden berømts bryster. Hvad med at give de stakler noget privatliv”. Uha uha – men når vi står i den lokale NETTO og skal betale ved kassen inhalerer vi næsten sladderbladenes og avisernes forsider som en anden stakkel, der lige er holdt op med at ryge og hungrer efter sit nikotin-fix. Derefter stryger vi hjem og starter PC’eren op og bestiller et abonnement – hvad ingen ser, kan ingen dømme…

/Miss M