I sindssygens grænseland

Der tilbringer jeg en gang i mellem et par dage. Du kender sikkert dét sted ? For mig er det der, hvor jeg ikke kan se, jeg nogensinde gør/har gjort noget rigtigt eller er god nok. Dét kviksand jeg langsomt synker ned i – jeg ved, jeg skal kæmpe for at komme op og det nu, men min krop er lammet.  Der hvor jeg lukker mig inde i min egen lille kokon, resten af verden holder op med at eksistere og tankemønstrene besætter min krop. Der hvor livet mister sine regnbuer og sit solskin bag rengvejret og bliver én stor grå substans.

Men jeg kommer altid igennem og bliver mindet på, jeg er stærkere, end jeg troede, jeg var.

/Miss M